Man kan have fået så lidt kærlighed, at man oplever nærhed som overgreb.
Man kan have fået så lidt nærhed, at man oplever overgreb som kærlighed.
Socialstyrelsen skriver om senfølger efter seksuelle overgreb:
“Senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen optræder ikke som en bestemt diagnose eller et bestemt syndrom. Senfølgerne kan derimod vise sig som en lang række psykiske og sociale vanskeligheder. Mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb er ikke en ensartet gruppe med klare kendetegn – og en stor del af dem søger aldrig hjælp for deres problemer. Derfor kan der ikke gives et bud på, hvor mange mennesker, der lider af senfølger efter seksuelle overgreb.”
De færreste tænker på, at det seksuelt krænkede barn også bliver voksen.
Seksuelle krænkelser eller overgreb er et område, der er tabubelagt. Skyld og skam er ofte en tro følgesvend for den krænkede.
Mange voksne, der er blevet krænket i barndommen eller ungdommen, er i tvivl om, hvorvidt det var seksuelt overgreb dengang.
Undersøgelser peger på, at der en række faktorer, som påvirker udviklingen af senfølger. Hvis du er blevet seksuelt krænket, kan senfølgerne efter overgrebet have stor indflydelse på dit liv. Disse senfølger varierer meget fra person til person, og er afhængige af forskellige faktorer. Det gælder blandt andet:
- Relationen mellem krænker og barn.
- Alder ved første overgreb.
- Overgrebenes karakter og hyppighed.
- Grad af hemmeligholdelse.
- Grad af vold/trusler om vold.
- Aldersforskel mellem krænker og barn.
- Manglende beskyttende forældrefigurer.
Hvad er seksuelle overgreb eller krænkelser?
Overordnet kan man dele det op i kropslige krænkelser og ikke kropslige krænkelser
Kropslige krænkelser:
Kan være alt fra samleje til berøring – også uden på tøjet.
Ikke-kropslige krænkelser:
Er seksuelle handlinger, der ikke indebærer direkte berøring, men hvor krænkeren viser porno, blotter sig, skriver eller taler til barnet eller den unge i et sprog med seksuelle undertoner.
Senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen er kendetegnet ved en lang række psykiske, fysiske og sociale problematikker i voksenlivet, som kan gøre det vanskeligt at fungere i dagligdagen med familie, venner og på arbejde. Senfølgerne er ikke nødvendigvis statiske eller kroniske.
Det kan være et af livets undgålige udfordringer, der bliver katalysator for, at senfølgerne aktiveres og gør den personlige udfordring større.
Voksne, der har været udsat for seksuelle overgreb eller krænkelser i barndommen, oplever ofte mange forskellige former for senfølger. Senfølger kan være forskellige former for vanskeligheder, symptomer eller ubehag.
Mulige senfølger af seksuelle overgreb:
- Vrede.
- Skyld og skam.
- Følelsesmæssig sårbarhed.
- Manglende tillid til sig selv og omverdenen.
- Problemer med nærhed.
- Flash backs.
- Selvhad.
- Overskridelse af egne og/eller andres grænser.
- Selvskadende adfærd.
- Problemer med berøring.
- Lavt selvværd.
- Depression.
- Voldelige forhold.
- Nedsat koncentrationsevne.
- Problematisk forhold til seksualitet og kærlighed.
- Posttraumatins stresssyndrom (PTSD).
- Vanskeligheder ved forældrerollen.
- Problemer med at gennemføre studier.
- Problematisk forhold til mad eller søvn.
- Seksuelle identitetsproblemer.
- Angstfylde fantasier og/eller mareridt.
- Problemer med at fastholde et arbejde.
- Social isolation og ensomhed.
Når overgrebet er ordløst, og hemmeligholdes medvirker det til uvirkelighedsfornemmelse og påvirker de dybeste neurologiske strukturer. Det bliver en grundlæggende styringsmekanisme i udviklingen af skam.
Hvis der er en manglende sund tilknytning til en voksen, bliver det for mange vanskeligt at sætte ord på skam pga. at det er forbundet med følelse af uværdighed, og at det er en kropslig sansemæssig erfaring.
Det kan være meget skamfuldt at bære på skam og opleves som at være i total ensomhed.
Mennesket er født som et seksuelt væsen, men barnet og den unge er ikke biologisk udviklet til voksenseksualitet. Det at få vækket sin seksualitet for tidligt kan øge skam- og skyldfølelsen. At barnet tvinges til nedværdigende handlinger, der sansemæssigt opleves som forkerte, kan i sig selv give grundlag for oplevelsen af fornedrelse og skam.
Hvordan hjælper psykoterapi?
Du vil i mit terapeutiske rum få min fulde opmærksomhed og støtte. Jeg bidrager med min indlevelsesevne, viden, erfaring, åbenhed, engagement, empati og forståelse.
Min teoretiske baggrund og min erfaring er din forsikring for, at terapien bevæger sig i en tryg og givtig retning for dig.
Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening
Det vi taler om og det der foregår i parterapien, kommer ikke videre. Jeg har tavshedspligt.
Jeg overholder de etiske regler fastsat af Dansk Psykoterapeutforening som jeg også er medlem af. Det betyder at jeg modtager supervision.
Du kan læse Etikregler for medlemmer af Dansk Psykoterapeutforening her