Psykoterapeut, parterapeut, supervisor og foredragsholder Susanne Grundt Larsen
Velkommen, mit navn er Susanne Grundt Larsen
Jeg er eksamineret psykoterapeut og parterapeut og tilbyder samtaleterapi for enkeltpersoner, par og familier.
Jeg har praksis på Frederiksberg.
Da jeg har klienter fra hele landet, har jeg valgt at have åbent i min praksis en weekend om måneden.
Alle terapiforløb hos mig tager udgangspunkt i dig og det, du oplever. Fokus for terapien bygger på, hvordan du bliver følelsesmæssigt påvirket af situationer, relationer og stemninger. Jeg støtter dig i, at du kan formulere dig frit med dit personlige sprog – uanset om du kommer i individuel terapi, parterapi eller med familien.
Min teoretiske baggrund og min erfaring, er din forsikring for, at terapien bevæger sig i en tryg og givtig retning for dig.
Psykoterapi er en videnskabelig og empatisk velfunderet behandlingsmetode baseret på psykologisk teori.
Psykoterapi anvendes som en hjælp til personer, som ønsker at forstå sig selv og derigennem få et bedre liv.
Udover individuel terapi, parterapi og familieterapi har jeg gennem en årrække haft interesse i og arbejdet med højt begavede voksne, unge og familier med højt begavede børn og unge.
Jeg rådgiver forældre, lærere, AKT-lærere og pædagoger.
Jeg holder derudover foredrag om højt begavede børn og unge i skoler og på institutioner i mit samarbejde med forskellige kommuner.
Ønsker du indsigt i min viden og tilgang til at udøve terapeutisk hjælp, kan du klikke på linkene i menuen øverst på hjemmesiden.