Ingen tænker på, at visse mennesker bruger enorm energi, bare på at være normale
– Albert Camus
At være højt begavet eller have særlige forudsætninger er ikke en diagnose
De færreste tænker på at et højt begavet voksent menneske også har været barn og at vi i barndommen lære mestringstrategier i at tilpasse os. De mestringsstrategier fungerer sjældent godt i voksenlivet.
Det at være højt begavet kan være en styrke men kan også give udfordringer.
Hvis det højtbegavede barn ikke er blevet identificeret som højt begavet og er vokset op uden det omgivende miljø, der skulle udfordrere og stimulere barnet i forhold til sine evner, kan det betyde, at der vil være risiko for at barnet kommer i mistrivsel og udvikler en negativ adfærd og senere i voksenalderen kan udvikle sig til en identitets krise som f.eks. kan påvirke den højtbegavedes identitet, arbejdsliv, familieliv og livskvalitet.
Den højt begavede voksne stiller ofte meget høje krav til sig selv og andre.
Dette kan dække over en høj selvtillid men et lavt selvværd.
Ofte kommer der mindreværdskomplekser, fordi de højt begavede indenfor deres spidskompetencer ikke oplever at de har anstrengt sig, eller fordi de tænker at de har været heldige eller misforstået noget når opgaven var så nem eller hurtigt overstået.
Ligesom de ofte har tendens til at fokusere på det de gjorde forkert eller ikke lykkes med.
De kan hermed have svært ved at modtage ros og anerkendelse for deres indsats.
De højt begavede kan også være underydere.
Dvs. tilpasse sig kollegaer og/eller familie (normaltbegavede) i stedet for at leve deres evner ud og vise hvad de kan.
Der sker ofte det, at når de højt begavede keder sig, oplever de nedbrud i deres meningsskabende processer. De sammenligner sig med deres kolleger og kan ikke forstå hvorfor kollegaerne ikke keder sig over de samme ting. De højt begavede søger udfordringer som de håber, vil kunne modvirke kedsomheden. For at finde udfordringer, der matcher deres faglige interesse, søger de væk, når kedsomheden tager over. De ender ofte i samme situation igen og igen.
Kendetegn på højt begavede i mistrivsel kan være:
- Stiller meget store krav til sig selv
- Hænger ofte fast i fortidens nederlag
- Kan være meget utålmodige
- Perfektionistiske
- Er meget selvkritiske og derigennem opgivende
- Kan blive meget opslugt og glemme alt omkring sig
- Kan have svært ved at kommunikere deres budskaber ud
- Nyder at blive udfordret fagligt såfremt, at opgaven har interesse
- Kan have svært ved samarbejde
- Er meget detaljeorienterede
- Føler tit at de skal gentage sig selv for at blive forstået
- Kommer lynhurtigt til løsninger, konklusioner eller resultater
- Keder sig hurtigt
- Føler sig anderledes, oftest forkerte
Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening
Det vi taler om, og det, der foregår i terapien, kommer ikke videre. Jeg har tavshedspligt.
Jeg overholder de etiske regler fastsat af Dansk Psykoterapeutforening, som jeg også er medlem af. Det betyder, at jeg modtager supervision.
Du kan læse Etikregler for medlemmer af Dansk Psykoterapeutforening her