Særligt sensitive børn, unge og voksne

Særligt sensitive mennesker har en høj grad af sensitivitet, en medfødt evne til at registrere finere nuancer, stemninger, små bevægelser, som andre overser. Særligt sensitive mennesker oplever verden meget intens og til tider overvældende.

Særlig sensitivitet er et temperament og ikke en diagnose.

Psykologisk forskning peger på, at sensitiviteten er et træk, der går i arv.

Alle mennesker kan føle sig overstimuleret en gang imellem, men for de særligt sensitive børn, unge og voksne er det en del af hverdagen.
Særligt sensitive børn, unge og voksne kan finde mere energi, overskud og glæde, når de lærer sig selv at kende som sensitiv.

Når vi giver det særligt sensitive barn en god og tryg opvækst med plads til og forståelse for den personlighed og sensitivitet, der kendetegner barnet, kan vi hjælpe barnet til at forstå sig selv bedre og derved højne selvværet og livsglæden.

Målet er, at du som forælder skal lære barnets eller den unges signaler at kende og forstå sensitiviteten. Der er fokus på, at forældre anerkender og ser det særligt sensitive barn eller unge menneskes kvaliteter – og får inspiration til at hjælpe det igennem vanskeligheder.

Jeg formidler viden om sensitivitet, giver konkrete råd og redskaber til at løse de problemer, der opstår i hverdagens situationer.

Bogen Sensitive unge

Jeg blev inviteret til at bidrage til bogen, med min viden, indsigt og tilgang til sensitive unge.

Bogen henvender sig til alle sensitive unge, i alderen 13-20 år, deres forældre samt de fagpersoner, der omgåes dem eller personer der har faglig interesse i de sensitive unge.

Bogens forfatter er: Athina Delskov og Lene Sonne.

Har du et barn der er særligt sensitiv?

– her er nogle af kendetegnene:

Dit barn…

  • Bliver let forskrækket.
  • Klager over tøj der kradser, sammensyninger i sokkerne eller mærker i tøjet, der irriterer huden.
  • Bryder sig som regel ikke om store overraskelser.
  • Lærer bedre af blide irettesættelser end af hård straf.
  • Kan tilsyneladende læse dine tanker.
  • Bruger store ord for sin alder.
  • Lægger mærke til det mindste spor af en udsædvanlig lugt.
  • Er tilsyneladende meget intuitiv.
  • Er svær at få til at sove efter en spændende dag.
  • Har det ikke godt med store forandringer.
  • Vil gerne skifte tøj, hvis tøjet er blevet vådt eller fyldt med sand.
  • Lægger mærke til, hvis andre er kede af det.
  • Foretrækker stilfærdige lege.
  • Er meget følsom over for smerte.
  • Bryder sig ikke om steder med meget støj.
  • Lægger mærke til små ting, noget er blevet flyttet, noget er anderledes ved en persons udseende osv.
  • Klarer sig bedst, når der ikke er fremmede til stede.
  • Føler ting dybt.
  • Kan overvældes af uro eller blive dårlig lige før spisetid.

Særligt sensitive voksne

– her er nogle af kendetegnene:

  • Andre menneskers stemninger kan påvirker dig.
  • Du kan være tilbøjelig til at være meget følsom over for smerte.
  • På travle dage har du behov for at trække dig tilbage, til sengen eller et mørkt værelse eller et andet sted, hvor du kan få noget. privatliv og blive fri for stimulering.
  • Du kan være særligt følsom over for virkningerne af koffein.
  • Du kan let blive overvældet af ting som kraftigt lys, stærke lugte, grove tekstiler eller sirener i nærheden.
  • Du kan blive dybt bevæget af kunst eller musik.
  • Du er samvittighedsfuld.
  • Du kan let blive forskrækket.
  • Du kan blive nervøs, når du skal lave meget på kort tid.
  • Når mennesker befinder sig dårligt i et fysisk miljø, ved du for det meste, hvad der skal gøres for at gøre det mere behageligt, såsom at ændre belysningen eller siddepladserne.
  • Du kan blive irriteret, når man prøver at få dig til at gøre mange ting på én gang.
  • Du gør dig megen umage for at undgå at begå fejltagelser eller at glemme ting.
  • Du gør det til et princip at undgå voldsprægede film og tv-show.
  • Du bliver stimuleret på en ubehagelig måde, når der foregår en masse omkring dig.
  • Det at være meget sulten skaber en stærk reaktion i dig, som afbryder din koncentration eller stemning.
  • Forandringer i dit liv ryster op i dig.
  • Du kan bemærker og nyder sarte eller fine dufte, smage, lyde, kunstværker.
  • Du kan prioritere det højt at indrette dit liv, så du undgår rystende eller overvældende situationer.
  • Når du er nødt til at konkurrere eller til at blive iagttaget, mens du udfører en opgave, kan du bliver så nervøs eller usikker, at du klarer dig meget dårligere, end du ellers ville have gjort.